Dødløft er en af de mest effektive øvelser for at opbygge styrke i ryg, ben og din core. Dødløft består af varianterne sumo- og konventionel dødløft. Begge variationer har deres fordele og ulemper, men hvilken skal du vælge? Her vil vi forklare forskellene mellem sumo og konventionel dødløft og hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.
Konventionel dødløft: En klassisk favorit
Konventionel dødløft er den mest kendte og udbredte form for dødløft. Her er nogle af dens træk:
Smal fodstilling: Ved konventionel dødløft placerer du fødderne tæt sammen, typisk omkring hoftebredde. Dette giver dig ikke meget plads at arbejde med, hvilket gør at øvelsen ligger meget pres på ryggen.
Mixed-grip: Ved konventionel dødløft bruger folk normalt en over- og en underhåndsgreb eller liftingstraps for et stærkere greb. Dette er vigtigt for at undgå, at stangen falder, samt giver dig et tungere løft.
Mere ROM? Konventionelle dødløft indebærer en højere startposition for dine hofter, som resulterer i en længere vandret bevægelse af stangen. Dette lægger mere stress på ryggen og de nedre rygmuskler.
Sumo Dødløft: Den Bredere fodstilling
Sumo dødløft adskiller sig fra konventionel dødløft på flere måder:
Bred fodstilling: Ved sumo dødløft placere du fødderne bredere, ofte ud over skulderbredden og lige 15-20cm ud fra vægtskiverne. Dette giver dig en bredere stilling og reducerer stress på ryggen.
Dobbelt overhånd: De fleste sumo-dødløftere bruger et dobbelt overhåndsgreb, hvilket giver en jævn balance og hjælper til en oprejst holdning.
Mindre ROM?: Sumo-dødløft indebærer en lavere hofteposition og en kortere vandret bevægelse af stangen. Dette betyder mindre belastning på lavere ryg og mere arbejde for hofter og lår.
Hvilken skal du vælge?
Sumo dødløft er et godt valg hvis:
- Du ønsker at styrke dine hofter og ben
- Du ønsker en kortere range of motion
- Du døjer med en dårlig ryg, da sumo udgør mindre stress til din ryg
- Du har lange ben. Lange ben kan medføre til dårlig form i dit konventionelle løft
Konventionel dødløft er et godt valg hvis:
- Du ønsker at styrke dine baglår og ryg
- Du ønsker en længere range of motion
- Du døjer ikke med en dårlig ryg
Bemærk: Vi anbefaler at du bruger et træningsbælte til begge varianter da det ligger stort stress på ryggen. Et træningsbælte vil hjælpe dig med at være spændt op.
Pro-tip: Brugen af træningsbælte og lifting straps kan være med til at øge din PR, samt formindske potentielle skader.
Dit valg mellem sumo og konventionel dødløft afhænger af flere faktorer:
- Anatomi: Din kropstype kan påvirke hvilken øvelse du føler er mest behagelig.
- Mål: Hvilke muskelgrupper ønsker du at styrke? Konventionel dødløft er mere til ryg og baglår hvor sumo dødløft er mere til hofte og ben
- Skader og begrænsninger: Har du nogen eksisterende skader? Nogle mennesker finder sumo-dødløft mindre stressfuld til ryggen.
- Personlig præference: Din personlige præference spiller en stor rolle. Prøv begge variationer og se, hvad der føles bedst for dig.
Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at fokusere på teknik, starte med lav vægt og gradvist øge vægten. Begge dødløftvariationer kan give dig fremragende resultater, så vælg den, der passer bedst til dine mål og behov. Hvis du er usikker på din teknik, så spørg en ven eller en i dit træningscenter om hjælp. Så uanset om du er et sumo- eller konventionelt dødløftmenneske, er det vigtigste at træne sikkert.